Burhesten

Forestil dig at du lå i din seng 22-23 timer i døgnet. Men i 1 time dagligt skulle du op og præstere gymnastik på topplan. Hvordan tror du din krop ville reagere? Stiv, tung, usikker? Ja - selvfølgelig, men alligevel er der mange der tror at der er noget galt med deres hest når dèn ikke kan gøre sådan. Er din hest en burhest? Så læs her hvordan den kan få bedre betingelser for at være på toppen ved at få lov til at leve mere naturligt.

De sidste vilde heste?

Przewalskis heste (Equus Przewalski) på de mongolske græssletter. Næsten udryddet vildheste art, men nu genudsat på sit oprindelige levested i Mongoliets enorme steppeområder som led i et internationalt bevaringsprojekt.

Her lever de et et liv meget langt fra dét de fleste af vores tamheste fører. Man ser dog tydeligt ligheden med fjordhesten som er den race der er tættest beslægtet med den mongolske vildhest.

Hvad med at tilbringe en sommerferie på hesteryg på de mongolske stepper med at observere vildheste

Tjek dette link og læs mere om hvordan du kan være med i det spændende genudsætningsprojekt:

http://is41.introweb.nl/cgi-bin/ecovolunteer.storefront/NL/product/ORG0014

Hvor stammer hestene fra?

Hestenes historie går helt tilbage til dengang kontinenterne Amerika, Europa og Afrika stadig var ét samlet kontinent for 50 mill. år siden.  De former af hesten og dens nærmeste slægtninge zebraer og æsler vi ser i dag, hører til på åbne halvtørre græssletter som man bl.a. kan finde dem i Centralasien, Østafrika, Sydøsteuropa og Nordamerika. Når vilde, eller rettere forvildede, heste trives så fint mange steder i USA i dag er det ikke så mærkeligt. Det er kun 8-10000 år siden de forsvandt dérfra, formodentligt som en følge af en kombination af klimaændringer (istiden) og jagt. Først i 1500 tallet vendte hesten tilbage da spanierne bragte heste med sig fra Europa. Selvom der ingen steder findes "rigtige" vilde populationer af heste mere, lever der mange steder heste, der enten er forvildet fra fangenskab eller som simpelthen får lov til at leve og formere sig mere eller mindre for sig selv på store områder, for så at blive indfanget og "tæmmet" efter behov. Sådanne næsten vilde heste findes bl.a. i USA, Australien, Mongoliet, Camarque i Sydfrankrig, New Forest i det sydlige England og i det irske højland. 

Hestens naturlige miljø            

  Hvorfor skal heste have sko på?

   Mange hesteejere betragter det som en selvfølge at heste skal have sko på, men har du tænkt over hvorfor? - er det egentlig nødvendigt overhovedet? Hvordan klarer vildtlevende heste 20-30 daglige km på hårdt underlag uden at blive halte? Amerikanske undersøgelser i 1980'erne af vilde hestes hove viste af de stort set alle havde hele, stærke og sunde hove, som eksemplet vist på tegningen. For faktisk er det kun i de sidste par hundrede år at skoning af heste har været vidt udbredt. I tusinder af år i menneskets tjeneste behøvede hestene ingen sko.  De amerikanske indianere og de fleste cowboys brugte heller ikke sko til deres heste i forrige århundrede. (Nogle indianere gav deres heste "mokkasiner" af bøffelhud på, hvis de var blevet halt eller gik på et underlag af særlig skarpe eller spidse sten). 

En naturlig hestehov buer opad indvendigt (dvs.  kanterne af hoven rammer jorden først på hårdt underlag) og hoven kan derfor give efter og bliver rent faktisk bredere i nedslaget . På den måde fungerer hoven som en effektiv støddæmper. Denne udvidelse og sammentrækning er også vigtig for blodcirkulationen i hoven og resten af benet. Bliver støddæmpningen så bedre af at man kommer en jernsko under hoven? Rent faktisk bliver den markant dårligere, hævder kritikerne, idet en påsømmet sko logisk nok fratager hoven muligheden for at "sprede sig ud" i nedslaget, især hvis den er sømmet for langt bagtil. Det svarer altså nærmest til at vi andre skulle gå med sammenbøjede tæer i sko der er to numre for små! Ikke nogen rar tanke vel?   Men hvorfor i alverden begyndte man så at give hestene jernsko på? Jo det er i virkeligheden en følge af den måde man begyndte at holde krigsheste på tilbage i middelalderen, hvor de skulle være i sikkerhed indenfor murene af de borge hvori de forskellige fyrster og krigsherrer forskansede sig. Pladsen var selvsagt trang her og hestene tilbragte det meste af døgnet i små bokse hvor de hurtigt kom til at stå og soppe i en blanding af mudder og deres egne efterladenskaber. Det var ren gift for hovene der hurtigt blev bløde og svage med efterfølgende skader når hestene så endelig kom ud på arbejde. På denne tid var jernets styrke og forarbejdning allerede velkendt og man fandt derfor snart på at beskytte de nu bløde hove med jernsko. Når vi uden spørgsmål blot er fortsat med denne praksis skyldes det nok dels at det efterhånden blev mere og mere almindeligt at holde heste i små bokse, især i de mange større byer der op gennem tiden udviklede sig, og dels at der ikke var mange vilde heste i Europa til at minde folk om at hove uden sko sagtens kan være meget stærke.

 I dag bliver der brugt rigtig mange penge på sko, hovplejemidler, kosttilskud og dyrlægeregninger, men mange af disse udgifter var måske givet langt bedre ud ved i stedet at give hestene mere naturlige leveforhold i det daglige.  Det handler bl.a. om at hesten skal kunne holde hovene rene det meste af tiden. For heste i boks betyder det daglig udmugning (ingen dybe "måtter" af ammoniakvåd halm) og helst et let skrånende gulv der hurtigt leder vand og urin væk. Det er især ammoniakken fra hestens urin der medvirker til at opløse/blødgøre hovene der mest består af proteinstoffer. Endnu bedre er dog, også af talrige andre grunde,  hvis heste holdes i flok døgnet rundt på en fold eller i løsdrift, som dog selvfølgelig ikke må bestå udelukkende af knædybt mudder. Der skal være et område med nogenlunde fast, tør bund, meget gerne stenet. En meget våd eng er heller ikke velegnet til hestefold, hvis der ikke er nogen højere beliggende tørre pletter hestene kan søge op på ind imellem. Selvom heste i naturen ofte står med fødderne i vand når de drikker er det kun ganske kortvarigt. Hovene bør renses dagligt, især hvis forholdene ikke er helt ideelle. Kan man opfylde disse betingelser kombineret med en sund naturlig kost, dvs baseret på masser af grovfoder, bør de fleste heste kunne udvikle sunde og stærke hove uden brug af dyre kosttilskud og diverse hovplejemidler. I tilgift slipper man også for nogle hyppige vinterplager: mug og sur stråle. Hvorvidt der så stadig er behov for skoning eller om man ønsker at prøve uden sko, bør man diskutere med sin smed på baggrund af en individuel vurdering. Forvent en vis skepsis fra smeden hvis han ikke er helt på forkant med udviklingen.  I USA er der en hastigt voksende bevægelse af tilhængere af "barfodsheste", og herhjemme spirer det også. Du skal dog være opmærksom på at hvis hesten altid har gået med sko, skal den over en periode gradvist vænnes til at klare sig uden medens at dens hove tilpasser sig og hærdes. Dette kan  bl.a. klares v.hj.a. læder/gummisko! Den skal også beskæres oftere for at bevare den naturlige facon fordi vores heste ikke slider hovene nær så meget som vildheste. Fordi man i avlsarbejdet aldrig har interesseret sig for hovenes kvalitet kan der i dag være heste som har hove med så dårlig hornkvalitet at sko kan være en nødvendighed. 

Læs/se mere om barfodsheste