Hvordan snakker hestene? - forstår de hvad vi siger?

og forstår du hvad din hest siger?

Mange af os hestefolk bruger tit megen tid på at tale til vores heste: "Hold så op med det", "gå nu frem din sløve hest",  "kan du så opføre dig ordentligt" og "gå pænt" osv. osv.  Men selvom hesten nok kan fornemme på vores tonefald om det er ros eller ris vi uddeler, og også godt kan og bør lære enkelte simple kommandoer,  så forstår den selvfølgelig ikke hele sætninger.  Dens eget "ordforråd"  består næppe af mere end 3 lyde: Brummen, vrinsk og fnys. 

Den sagte brummen udtrykker tilfredshed/glæde f.eks. når man kommer med aftensmaden.
Vrinsket fungerer over lidt længere afstande, formodentlig bl.a. som et kald for at tjekke hvor andre heste/flok-medlemmer er henne i området. Man hører det ofte fra de tilbageblevne når en hest tages ud af folden for at ride og igen når den kommer tilbage igen. Et noget mere skingert vrinsk kan høres når to heste lige har mødtes og ser/snuser hinanden an. Herefter  begynder "legen" (hvem af os to bestemmer).
Et fnys udtrykker forskrækkelse eller usikkerhed over en ukendt genstand eller situation. 

I modsætning til dette meget begrænsede lydsprog har heste et veludviklet kropssprog.

Ører, øjne, tænder, hals, hale og kropsholdning er alle vigtige signalgivere der kan kombineres på forskellige måder.

Ørene 

Ørene kan bevæges uafhængigt af hinanden og deres position  viser normalt hvor hesten har sin opmærksomhed. Når du træner eller rider bør et af hestens ører jævnligt  være rettet mod dig som et tegn på at den afventer dine signaler som leder. Alle har hørt at tilbagelagte ører betyder at hesten er sur, men det er nu lidt for forenklet.  

Halen

Halen kan ofte bruges som et stemningsbarometer. Jo højere halen holdes jo mere på toppen føler hesten sig. Nogle racer som f.eks. arabere holder dog generelt halen meget højt så snart de bevæger sig. "Logrer" hesten med halen er det ikke som hos hunde et udtryk for glæde, men tværtimod for ubehag eller irritation. 

Halsen

Hvor højt halsen holdes fortæller meget. Holdes halsen under vandret betyder det i regelen underkastelse eller i det mindste ingen aggression eller modstand. Strækkes halsen langt frem i vandret stilling er det oftest en trussel, som regel i kombination med tilbagelagte ører og blottede tænder. Holdes halsen meget højt, evt svajet bagover (inklusive svajet ryg) er det ofte et udtryk for trodsighed eller ubehag  

 

Hvordan hesten udtrykker forskellige sindsstemninger

Hestens opførsel kan skyldes en af disse følelser eller en kombination af flere. Hvor tydeligt det kommer til udtryk varierer fra hest til hest. Her må ens erfaring med den pågældende hest hjælpe med at tolke signalerne.

Afslappet Hoved og hals fremad/nedad. Halen lidt ud fra bagpart, svingende rytmisk i takt med rolig vejrtrækning og let svingende ryg.
Bange Oftest uroligt svingende fra side til side, ører op, øjne vidt åbne, fnyser og overreagerer på signaler eller "fryser" og reagerer slet ikke, halen mellem benene.
Distraheret Ser sig omkring, urolig bagpart, uregelmæssig reaktion på signaler.
Gal eller truende Spidsede tilbagelagte ører, hoved strakt frem, evt. blottede tænder, svingende hale, stirrende øjne.
Glad Vrinsker, brummer, Ørene oppe, friske livlige bevægelser løftet hale, evt. legesyg (løber, bukker)    
Irriteret Ører vipper frem og tilbage, slår med halen, løfter ben som før spark. 
Keder sig Kigger ikke op eller til siden, ører hænger, hoved nedad.
Koncentreret Ører rettet mod dig.
Ophidset Skifter vægt fra side til side, skraber, vrinsker, sveder, smider pærer, halen meget højt, udspilede næsebor.
Sløv Reagerer langsomt og svagt
Smerter Uvillig til at gå, stive bevægelser, slår med hoved/hale, bukker eller stejler
Stridbar Store, voldsomme bevægelser, hoved højt, spændte muskler, hører ikke efter.
Stritter imod Sammenkneben mund, hårde muskler, hoved højt, svajet ryg.
Træt Ukoordineret, snubler, overser dine signaler
Vagtsom Spidsede fremadrettede ører
Underkaster sig Tygger, smasker med hovedet sænket.
Utålmodig Skraber med forben, urolig
Øm Små korte skridt og stive bevægelser, evt. ører tilbage. Bukker måske hvis rygsmerter.

   

Et godt hestemenneske hører når hans hest taler til ham,

- et stort hestemenneske kan høre hesten hviske,

men dårlige hestemennesker kan end ikke høre når hesten skriger

Er heste dumme?

Heste bliver ofte betegnet som dumme og primitive dyr der kun kan reagere ved hjælp af instinkter og reflekser, men er det nu også sandt? Når man begynder at træne sin hest efter principperne skitseret på træningssiderne her, vil man ofte forbavses over hvor hurtigt mange heste opfatter hvad det er vi vil have dem til. Især ungheste kan være meget lærenemme og selv efter måneders pause i en bestemt øvelse husker de den stadig hvis de først har lært det én gang. Jeg havde selv engang en sjov oplevelse hvor vores lille shetlandspony Simba demonstrerede en hvis forståelse for sammenhængen i en situation: Ponyen havde været lidt for ivrig med maden uden at tygge den og et stykke æble havde sat sig på tværs i spiserøret. Den rullede frem og tilbage på jorden i et forsøg på at få æblestykket løst. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre men begyndte forsøgsvis at "massere" den på halsen hvor jeg tydelig kunne mærke æblestykket, først lidt forsigtigt men efterhånden temmelig håndfast. Nu plejer dyr jo sjældent at værdsætte at vi mennesker "doktorerer" på dem, men prøver som regel at slippe væk fra behandlingen hvis de kan. I dette tilfælde hvor  Simba var løs stod han imidlertid helt stille og da jeg gjorde en kort pause i "behandlingen" reagerede han straks ved at puffe til mig med hovedet samtidig med at han skrabede i jorden med forbenet som når heste tigger. Da jeg genoptog massagen stod han straks helt stille igen, indtil jeg omsider fik æblestykket løst, hvorefter han trissede over til en bunke hø og fortsatte spisningen. Han havde altså tydeligvis forstået formålet med min ret håndfaste behandling og opfordrede mig ligefrem til at fortsætte indtil problemet var løst. 

Er heste farlige?

Mange af de små og store "overgreb" heste udsættes for, skyldes i virkeligheden vores egen angst, usikkerhed eller uvidenhed. Heste er store, tunge, frygtsomme og meget hurtige og stærke dyr, så skødesløs og uforsigtig opførsel i deres nærhed kan selvfølgelig føre til farlige situationer. Ikke fordi heste er ondskabsfulde fra naturens side, tværtimod. Heste er generelt "dovne" planteædere, født sky og meget forsigtige, men også utrolig godmodige. Langt de fleste uheld sker fordi hesten bliver bange for et eller andet, måske ubetydeligt i vores øjne. Hesten gør måske en pludselig undvigebevægelse og kan i processen uforvarende få trådt eller sparket til os. I værste fald bukker eller stejler hesten og prøver at løbe væk. En sådan opførsel kan også skyldes at den har smerter, f.eks. fra en dårligt tilpasset saddel, som vi ikke er klar, fordi heste ikke hverken hyler eller piber som hunde og katte gør når de har ondt.